Du er faktisk klar over, at der skal ske noget. Nattesøvnen er udfordret, kroppen er begyndt at reagere, og du har formentligt allerede ved flere lejligheder nævnt for din egen leder, at situationen ikke er holdbar. 

Er du meget presset, så vælter frustrationerne måske ud af dig til jeres statusmøder, måske får du bare pippet lidt om, at du har for meget at se til. Uanset vil din leder formentlig både høre og forstå dig, og I konkluderer muligvis, at ”det må der gøres noget ved”. 

Problemet er bare 1: at leder ofte selv er lige så presset og 2: du går tilbage og gør præcist som du plejer, dvs fortsætter med at løse alle opgaverne. Dermed sker der ingenting, og den tilsyneladende fastlåste situation fortsætter og fortsætter. 

Ovenstående er desværre ikke en sjældenhed. Jeg oplever alt for ofte mennesker med ansvar, som har god kontakt til egen krop og styr på prioritering og planlægning, som alligevel kommer i en situation, hvor dét, der kan ændre situationen, er uden for egen kontrol. 

Hvad stiller man så op? 

Jeg har samlet tre gode råd.

Her er tre konkrete råd til, hvad du kan gøre.

Det første du kan gøre, er at undersøge om dine egne antagelser holder vand. Alt for ofte løber vi med et ansvar på en bestemt måde, fordi vi oplever eller har en forventning om ansvarets omfang, eller hvordan opgaverne skal løses. Disse forventninger kan være helt reelle, men det kan også være, at de er underforståede, opfattet mellem linjerne, baseret på ’plejer’ eller dine tolkninger af kulturen. 

Min pointe er, at vi med fordel kan udfordre disse antagelser. 

Jeg har aldrig mødt nogen ledere, der ønskede, at deres medarbejdere skulle arbejde sig syge, men jeg har til gengæld oplevet rigtigt mange situationer, hvor ledere af ledere ikke var særligt tydelige i præcist at afstemme, hvad der blev forventet. 

Start derfor med at få et præcist – og afstemt – overblik over, hvad du forventes at levere, hvornår og i hvilken kvalitet. Måske bliver du målt på at levere udvikling men kan ikke lykkes, fordi du hænger fast i driftsopgaver. Din vigtigste opgave er derfor tydeligt at få afstemt forventninger og prioriteringer.

Her skal du øve dig i at stille spørgsmål og vente på svar. Undgå fælden hvor du straks selv besvarer dine egne spørgsmål.

Fælles for de ledere, jeg oplever i denne situation, er, at de alle er ansvarsfulde og vandt til at løse komplekse udfordringer. De tager med andre ord løbeskoene på, sætter i gang og sørger for på den ene eller anden måde at komme i mål.

Hvis du har forsøgt dig med ovenstående, fortsat oplever at situationen er fastlåst mens kroppen er begyndt at sige fra, så skal du vælge at gøre noget andet, end du plejer. 

Inden du snører løbeskoene, bør du stoppe op og spørge hvilket projekt, du skal lade ligge, hvilken leverance du ikke når i mål med, hvilke af dine medarbejderes MUS samtaler, du skal aflyse. Hvis bægeret er fuldt, så er det fuldt.

Dette føles med garanti både uvant og ubehageligt. Men skal I lykkes med at komme ud af den fastlåste situation, skal I netop gøre noget uvant.

Der må handling til, også selv om handlingen i sidste ende er, at du tager dit gode tøj og går, for uanset hvor spændende eller vigtigt dit arbejde er, så er det ikke vigtigere end dit helbred. 

Dine 10 minutters afstressning